Portfolioarbejde - Evalueringer med digitale teknologier

Portfolioarbejde - Evalueringer med digitale teknologier

 

Evalueringer i teori

 

Jeg har endnu ikke prøvet at arbejde med digitale teknologier logbog til evalueringer. Jeg har ikke haft tiden til at skulle give skriftlig feedback på hver enkelte elev, så tænker det er derfor jeg ikke har gjort brug af logbog.

Jeg bruger papirs form som denne i formativ evaluering. Jeg udlevere en tom skabelon til dem godt en uge inden vi skal evaluere, hvor i de selv skal komme med deres besyv på hvor de ligger henne i afkrydsningsskemaet.

Så tager vi evaluering på ca 7 min med hver elev og hvor de så skal komme med deres egen selvevaluering. Mange gange synes jeg at de gode elever har meget tendens til at krydse dem dårligere end de er. Det giver dem tid til at reflektere over deres egen læring. Se fig 1

Fig 1

EVALUERING FORMATIV

STUD. NAVN __ _________________________

MODUL  2      GRUPPE  ___

DATO  __

 

 

PRAKTIK			VURDERING
			IT	MiT	T	MT	BEMÆRKNINGER
1.	Kan udføre de daglige klinikfunktioner.					X	For tidlig at bedømme
2.	Udviser forståelse for kroppens opbygning og funktion.					X
3	Kan udføre relevante fodterapeutiske undersøgelser.					X
4.	Kan skrive patientjournal med relevante bilag.					X
5.	Kan udføre behandling af fod- og neglesygdomme ved nedsat trofik.					X
6.	Kan demonstrere fodøvelser og vejlede patienter i udførelsen af disse.					X
7.	Udviser forståelse for anvendelse af bøjler og kan fremstille bøjler under vejledning.
8.	Kan anvende korrekte desinfektions- og forbindsmaterialer til patienter med nedsat trofik.					X
9.	Udviser forståelse for aflastningsprincipper og aflastningsmaterialer.					X
10.	Udviser forståelse for indlægsprincipper og indlægsmaterialer.					X
11.	Kan give relevant vejledning til patienter.					X
12.	Udviser forståelse for samarbejdets betydning.					X
___________________ Undervisningsass.   Informeret om ovenstående:		__________________________ undervisningsass.     _______________ dato						__________________________ undervisningsass.     ___________________________ elev

IT      =  IKKE TILFREDSSTILLENDE

MiT  =  MINDRE TILFREDSSTILLENDE

T            =  TILFREDSSTILLENDE

MT        =  MEGET TILFREDSSTILLENDE

 

 

Evaluering i klinikken

 

Når jeg har elever på klinikken bruger vi evalueringsformen fig. 2. De skal komme med et forslag, i sammenråd med deres underviser, hvad deres læringsmål for deres seance er den dag. Det kunne være vi skulle fokusere på deres beskæring hvordan de holdte på skalpelbladet, deres arbejdsgang ved beskæring, eller deres måde at bruge neglebladet ved nedgroet negle osv.

Undervejs i elevens behandling af deres patient (pt) kommer læreren jævnligt forbi, mens de sidder og behandler og observere hvordan de arbejder sig frem til deres læringsmål og der har de mulighed for at få Feed back på om de arbejder i den rigtig retning og vi kan i fællesskab give eleverne Feed forward på hvordan de så evt. kommer videre. Vi kan komme med en Feed Up om hvordan de sætter i gang og arbejder videre og Feed back på om det eleverne er på vej i den rigtig retning og Feed forward på hvordan de kommer videre.  Fig 3

 

fig. 2

 

 

 

 

 

Fig 3

Hatties feedbackmodel

 

 

 

 

 

 

        

 

 






 

Fremtidsvisioner:
 Jeg kunne rigtig godt tænke mig arbejde med videoer og QR-kode på klinikken, for jeg har oplevet flere gange at eleverne har (afhængig af deres forløb) brug for mere back up når de sidder med deres pt.

Videoer og QR –koder vil kunne lette deres tilgang til deres arbejde. For de vil kunne gå hen og scanne en QR-kode som så vil vise dem hvilken retning de skal gå. På den måde kan de hurtigere arbejde videre med deres læringsmål på deres pt i stedet for at de har for meget spildtid pga. ventetid hos deres lærer. Derfor kunne denne QR-kode være én af QR-koder jeg vil gøre brug i min undervisning

https://youtu.be/tO5LOKyWj5Q

 

 

 

Hiim og Hippe didaktiske relationsmodel

 

 

Hiim og Hippes didaktiske relations model, også kaldet helhedsmodel. Denne didaktiske helhedsmodel repræsenterer en bred analytisk didaktisk opfattelse med et kritisk videnskabssyn, hvor alle undervisningens planlægningselementer er repræsenteret. Derved kommer man omkring alle aspekter af undervisningen i forberedelsen, og sammenhængen bliver derved mere overskueliggjort og udgør en helhed.

Modellen beskriver relationerne mellem følgende elementer:

1. Læringsforudsætninger
2. Rammefaktor
3. Mål
4. Indhold
5. Læringsprocessen
6. Vurdering/evaluering

Læringsforudsætninger: ” De psykiske, fysiske, sociale og faglige muligheder og problemer eleven har på forskellige områder i forhold til den aktuelle undervisning”.

Dvs. elevens forudsætninger for at lære. En skole rummer forskellige elever med forskellige personligheder, levevilkår, og kulturelle baggrunde. Det er derfor ligeså vigtigt at skolen tager højde for det og forsøger at tilpasse sig og inkludere eleverne som at eleverne skal tilpasse sig skolen.
Eksempel: At eleverne har forskellige forudsætninger for at tage sig en uddannelse – nogle har måske ikke råd til det. Nogle har måske ikke de samme muligheder for at få støtte hjemmefra som andre.

 

Rammefaktorer: ”Rammefaktorer er altså forhold, som kan fremme eller hæmme undervisning og læring på mange forskellige måder”.

Der findes forskellige rammefaktorer i en skole. Der er dem der er bestemt af samfundet eller ledelsen som ikke kan ændres f.eks. økonomi, bevilling, skolens regler, lokalmiljø, tidsplan m.m. Der er også dem man som underviser eller eleverne selv kan gøre noget ved f.eks. hvis måden eleverne sidder på er uhensigtsmæssig, kan man vælge at rykke bordende om. Som underviser er det nemt at ”se sig blindt” på disse rammefaktorer og derfor ikke forsøge at se om det kunne lade sig gøre at ændre rammerne for undervisningen.
Eksempel: Det er nemt at give skylden på andre mennesker eller ting f.eks. ”Jeg har ikke så meget tid fordi jeg skal dyrke sport”, ”min familie støtter mig ikke i min uddannelse”,

 

Mål: Mål kan forstås både som de mål lovgivningen har sat for uddannelsen og de mål skolen og underviseren sætter for undervisningen. uddannelsesordning sætter nogle mål og rammer som skolen og undervisere derefter skal indfinde sig under. Derefter sætter underviseren mål for undervisningen.
Eksempel: Det kan være svært at skulle opnå sit mål. Der kommer input fra alle sider om hvordan du bør opnå det – lovgivningen, uddannelsesordning

 

Indhold: Mål er med til at sige noget om formålet med undervisningen mens indholdet siger noget om hvad undervisningen indeholder. Det er ud fra de mål man sætter for undervisningen at man kan planlægge undervisningens indhold, og læreren er derfor nødt til at tænke ”Hvordan når jeg det her mål?”.
Eksempel: Det samme gælder når du vil opnå noget. Du er nødt til at sætte dig et mål for hvor meget af vil du opnå, og hvor hurtigt du gerne vil have det skal gå. Ud fra det skal du så finde ud af hvordan du bedst kan opnå det mål du har sat dig – f.eks. hvilken læringsform lærer du bedst fra?

 

Læreprocessen: er den metode underviseren og eleverne vælger at bruge i timerne for at nå deres mål, samt baggrunden og begrundelsen for dette. Som underviser er det vigtigt at kunne begrunde hvorfor du har valgt at bruge netop den metode i undervisningen. Der kan ofte opstå uenighed og kollegaer kan stille spørgsmålstegn ved dit arbejde, og derfor er det godt at kunne begrunde og argumentere for sine valg. Metoden i undervisningen er også med til at bestemme, hvor vidt eleverne finder undervisningen spændende eller ej, og det er derfor nødvendigt som underviser at tænke nøje over hvilke metoder du vil gøre brug af for at fastholde eleverne i undervisningen. Det samme gælder vores målgruppe.
Eksempel: Ligesom i indholdet, gælder det for den elev at tænke over hvordan han/hun kan blive bedre, og finde nogle strategier for at holde sig motiveret.

 

Vurdering: Vurdering kan betyde mange ting, og der er mange forskellige former for vurdering i en skole. Eleverne bliver vurderet ved prøver og eksamener om de har lært det de skal, men også underviserne bliver på den måde vurderet om de har nået deres mål for undervisningen. Hvis ikke eleverne klarer sig godt til prøverne, bliver der kigget på underviseren og de mål, rammer han/hun har sat for undervisningen. Derefter kan der ses på skolen som læringsrum, på skolens mål, forventninger og rammer for undervisningen, om det har betydning for elevernes manglende kundskaber
Man er også nødt til at vurdere når man skal blive bedre til sig. Når man ikke har opnået sit mål er den man nødt til at tænke over hvad der er gået galt, om der er noget man skal ændre på.

 

 

 

Læringsforudsætninger for eleverne

Undervisningsmaterialet til forløbet er udviklet under hensyntagen til vores elever, idet de er voksne, selv har valgt uddannelsen og kommer med forskellige uddannelses- eller erhvervsbaggrunde, hvilket betyder, at bl.a. fagsproget kan være en udfordring for dem. I følge Illeris, Wahlgreen, Hiim og Hippe lærer voksne mest, når det giver mening, når de kan anvende det tillærte i praksis, når de medinddrages og får medansvar.

Illeris´ tre grundlæggende læringsdimensioner inddrages ligeledes i udvikling af undervisningsmaterialer og planlægning af forløbet. De tre dimensioner er følgende:

·       Den indholdsmæssige (kognitive og motoriske) dimension, der drejer sig om tilegnelsen af det, der læres.

·       Den dynamiske (følelses-, viljes- og motivationsmæssige) dimension, der drejer sig om drivkraften.

·       Den sociale (samspils- og samfundsmæssige) dimension, der drejer sig om samspillet mellem individet og omgivelserne. Tilsammen udvikler disse dimensioner vores viden, færdighed og forståelse, som er lig med kompetencer.

Forudsætningerne for de elever, der deltager i dette tværfaglige forløb er, at de har gået på uddannelsen i seks måneder, og derfor kender de både fagsproget. De kender til kredsløbssygdomme, fortage stratificering vha. test fortaget på klinikken og stratificere patienter ud fra deres kompetence i dette forløb korrekt, samt vejlede patienter individuelt.

Gennem formativ- og summativ evalueringer samt løbende evalueringer og observationer har lærerteamet kendskab til deres faglige og sociale kompetencer, hvilket danner baggrund for sammensætningen af heterogene grupper og udlevering/anvendelse af differentierede undervisningsmaterialer.

 

Formål med evaluering

Evaluering er, hvor man ser tilbage på det forgangne. Når man evaluerer, er pointen netop at lære af de erfaringer, der fremkommer. Dermed kan evaluering også have et fremadrettet formål, nemlig at man gennem refleksion over praksis får mulighed for at systematisere ens erfaringer og blive klogere på, hvordan man konkret kan udnytte disse erfaringer til at blive dygtigere.

I vores uddannelse benytter vi os på nuværende tidspunkt af en midtvejsevaluering formativ, løbende mundtligt evalueringer, samt slut-evaluering summativ, hvor elevernes fagpraktiske og sociale færdigheder bedømmes bestået ikke bestået som denne.

 

 

Fremadrettet: Formativ-/procesevaluering er en evaluering undervejs i et forløb eller projekt, som har til formål at tage ”pulsen på” forløbet eller projektet.

Ved formativ bruger jeg papirs form som denne i formativ evaluering. Jeg udlevere en tom skabelon til dem godt en uge inden vi skal evaluere, hvor i de selv skal komme med deres besyv på hvor de ligger henne i afkrydsningsskemaet.

Så tager vi evaluering på ca 7 min med hver elev og hvor de så skal komme med deres egen selvevaluering. Mange gange synes jeg at de gode elever har meget tendens til at krydse dem dårligere end de er. Det giver dem tid til at reflektere over deres egen læring.

 

Bagudrette: Summativ-/effektevaluering gennemføres efter afslutningen af et forløb, et projekt eller en aktivitet og har til formål at måle, om aktiviteten lever op til bestemte, på forhånd fastlagte krav