Hvad ved jeg om Flipped Learning / stilladsering

Hvad ved jeg om Flipped Classroom/Learning?
Hvad har jeg hørt?
Find evt. en lille video på nettet, som fortæller om Flipped Classroom/Learning – integrer videoen i din blog og husk at henvise til, hvor du har fundet den.

 

Det jeg ved om Flipped Learning (FL) er, at eleverne skal forberede sig der hjemme med evt. indtalt video/tektsoplæsning/powerpointpræsentation m.m. Så i stedet for de måske en masse læsestof for, skal de i stedet have set videoen inden de kommer i skolen. 

Jeg har hørt godt om Flipped Learning (FL) for der bliver flyttet meget af undervisningen af faget fra tavle til de skal arbejde mere selvstændigt og hvor jeg kan komme rundt til eleverne. Fordi eleverne vil komme mere forberedt til timen end hvis de skulle læse flere sider derhjemme eller hvis jeg skal bruge timen på kun tavleundervisning. Min undervisning vil derfor blive mere centreret ved hver elev og det aflaster også os underviser ved dette.

De har mere selvansvar for selve forberedelsen, da timen begynder på en anden måde end hvis jeg skulle lave tavleundervisning i timen.

Når eleverne kommer mere forberedt og har mere forståelse for faget, så bliver de også mere sikker i deres kunnen og derved øger deres indlæring og selvsikkerhed.

 

Jeg synes video fra Anders Schunk er rigtig god og meget forståelig  

Hvad er Flipped Learning? - YouTube

Modellen består af de viste syv elementer, kombineret med det multimodale læringsdesign og et øget fokus på feedback, feedforward og evaluering.

 

(Flipped Learning, mere end bare video: Roland & Holmboe, 2104. S.52)

 

I modellen indgår, at eleven er i centrum, at der i samarbejde med eleven opstilles individuelle læringsmål. Lærermidler skal være tilpasset til de forskellige elevtyper, samt at der af læreren skabes klar struktur med hvorfor de skal lære og hvad får de ud af undervisningen? Vi skaber mere læringstid ved synlig konsekvens (test), hvis eleven ikke møder forberedt. Vores lærerrolle er, at tilgodese elevens behov for læring, begrænsning af brug af platforme, for at gøre det mere overskuelige for eleven.

 

F.L. lægger, som tidligere nævnt, stor vægt på at eleven har ansvar for at forberede sig til den dialogbaserede undervisning og læringstradition, ligesom at eleven skal være aktiv i undervisningen. På den måde bliver lærerens rolle mere tilgængelig og tilstedeværende i form af at være understøttende ift., hvor den enkelte elev er. Samt indgå i dialog om yderligere refleksioner, i stedet for at lave et traditionelt analog tavle oplæg. Ifølge F.L. vil denne lærings teoretiske tilgang, hvor alle elementerne i syvkanten sammen med feed-back og feed-forward frigive tid til dannelse, hvorved eleverne kan opnå reelle kompetencer, fordi den frigivne tid, skaber dialog, diskussion og refleksion.

Samtidigt sikrer F.L., at eleven ikke begrænses i sin progression og dermed tager medansvar for egen læring. I forhold til læringsniveauer vil forberedelse og repetitions videoer understøtte de basale huske- og forståelsesniveauer, imens selve undervisningen skal fremme de næste læringsniveauer, som giver eleven en dybere forståelse. Altså eleven bliver stilladseret. Når man til sidste evner, at skabe nyt og flytte kompetencen til relaterede eller nye områder, har man formodentlig opnået dannelse i og med eleven bliver i stand til at tænke selvstændigt og kreativt på basis af viden og læringsproces. Eleven ender ud med at nå et højere niveau på den samme undervisningstid.

 

 

 

 

Beskrivelse af stilladsering

 

 

Skab et trygt og positivt læringsmiljø

Det er afgørende, at læreren skaber et positivt miljø i klassen, som er fokuseret på læring. Et positivt og trygt læringsmiljø er vigtigt, fordi det er fundamentet for, at eleverne føler sig trygge nok til at være åbne om, hvad de ikke ved. Eleverne skal også tro på, at interaktionerne med læreren og de andre elever er fair og forudsigelige, og at fejl ikke bare er noget, der tolereres, men at de faktisk hilses velkomne – fordi det at kunne eksponere fejl i et trygt undervisningsmiljø fører til muligheder for læring. Desuden er det lærerens rolle at skabe flow i undervisningen. Det gøres ved at opdage og reducere forstyrrelser af de enkelte elevers lærings flow og ved at handle hurtigt med hensyn til konflikter og uro i klassen. Den australske forsker John Hattie taler i den forbindelse om læreren som en “adaptiv læringsekspert”.

Det vil sige en læringsekspert, der er opmærksom på, hvornår eleverne af den ene eller anden grund ikke lærer. Den adaptive læringsekspert hjælper løbende eleverne på sporet igen ved at tilpasse eller ændre læringsmiljøet, så det igen bliver muligt for eleverne at arbejde videre med deres læringsmål.

• Hold øje med alle elevers muligheder for læring og tag løbende hånd om deres behov for ro eller hjælp

• Vær tydelig med hensyn til spillereglerne i klassen

Sæt mål for elevernes læring

Det er vigtigt, at læreren arbejder med at sætte mål, som løbende tilpasses den enkelte elevs forudsætninger for læring; det viser meget forskning. Gode læringsmål er mål, der gør det klart for eleverne, hvad de skal lære, og som viser dem, hvor og hvornår de skal investere deres energi, og hvornår de er på rette vej. Når meningen med undervisningen og den enkelte elevs læring dermed gøres synlig og formuleres som mål, er der ifølge Hattie større sandsynlighed for, at eleverne når et højere niveau. Hvis man arbejder med tydelige læringsmål i undervisningen, kan det ifølge Hattie også føre til større tillid mellem lærer og elev. Det fælles fokus kan samtidig gøre, at begge parter bliver mere engagerede og optagede af at bevæge sig hen imod målet. Evaluering er desuden en afgørende brik i arbejdet med mål, da det giver læreren systematisk viden om, hvor den enkelte elev befinder sig i forhold til målene. Den viden kan bruges til at justere både læringsmålene og undervisningen løbende og er derfor vigtig.

• Arbejd med læringsmål, både når undervisningen tilrettelægges, og når den gennemføres

• Sæt læringsmålene på baggrund af viden om elevernes forudsætninger og behov

• Gør læringsmålene tydelige for eleverne

• Sikr, at målene løbende tilpasses elevernes forudsætninger og læring.

Skab muligheder for feedback i undervisning

Evaluering og feedback er afgørende i undervisningen for at give lærer og elever den rette viden om elevernes udbytte af undervisningen.

Feedback kan være både feedback til læreren om elevens læring OG feedback til eleven om lærerens vurdering af hans progression og læring. Det er vigtigt, at feedbacken bygger på en forståelse af, både hvor eleven er, og hvor eleven skal hen. Feedbacken gives i forhold til elevens udgangspunkt og de mål, der er sat. Feedback fra eleverne til læreren er væsentlig, fordi elever modtager og oplever undervisning forskelligt. Viden fra eleverne kan give læreren vigtige input til at differentiere undervisningen. Læreren kan opnå viden om eleverne ved at være opmærksom på, hvad eleverne gør, siger, skriver eller fremstiller, og derudfra udlede, hvad eleverne forstår, føler eller tænker om undervisningen og deres egen læring.

• Indsaml viden om elevernes læring og progression og brug den til at planlægge undervisningen

• Opsøg feedback fra eleverne om undervisningen (om fx metoder, emner, arbejdsformer, oplevet udbytte) – og tilpas undervisningen efter det

• Giv eleverne feedback på deres arbejdsindsats, deltagelse og udbytte.

Inddrag eleverne

Elevinddragelse handler om at skabe dialog mellem lærere og elever. Den vigtigste opgave for læreren er at lytte til eleven. Det kan give læreren et større indblik i elevernes forforståelse. Hattie foreslår, at læreren forsøger at mindske sin taletid og i højere grad lytter til eleverne og indgår i dialog (dialogisk undervisning) . På den måde får læreren et større indblik i elevernes forforståelse og bedre mulighed for at koble det, eleverne skal lære, sammen med ting, emner og begreber, som eleverne allerede er fortrolige med. Elevinddragelse handler også om at få den feedback, der har med elevernes oplevelse af undervisningen at gøre, og om at inddrage eleven i at sætte mål for sin egen læring og være med til at evaluere sit eget udbytte. Inddragelse af eleverne kan være med til at skabe mening og motivation. (polyfonsk undervisning)

• Indgå i dialog med eleverne i undervisningen

• Lyt til eleverne, giv dem tid til at tale og respekter deres synspunkter

• Hav fokus på elevernes forforståelse af emnet, der undervises i

• Inddrag eleverne i valg af emner, metoder og arbejdsformer, når det er hensigtsmæssigt.

 

Variere din undervisning

Det er gavnligt for eleverne, hvis lærerne bruger forskellige undervisningsmetoder, der tilpasses elevernes læring og formålet med undervisningen. Forskningen peger på en række metoder, der ser ud til at have en gavnlig virkning; fx er det vigtigt at give eleverne redskaber til at kunne håndtere faglige problemstillinger. Det kan eksempelvis handle om, at eleverne lærer at stille spørgsmål og søge information. Det er dog vigtigt, at variation i undervisningen ikke svækker lærernes rammesætning for undervisningen, og at undervisningen stadig gennemføres med en klar struktur, fx med fokus på klasseledelse. Det handler ikke alene om at skabe ro og undgå forstyrrelser, men om, at læreren skal rammesætte, organisere, motivere og støtte elevernes læreprocesser.

• Anvend forskellige undervisningsformer, som skaber motivation blandt eleverne og tilgodeser deres forskellige forudsætninger og behov

• Skab en klar rammesætning af undervisningen. så alle elever får de bedste muligheder

for at lære noget.

 

Stilladsering, scaffolding (på engelsk)  eller zonen for nærmeste udvikling (Nuzo) er begreber, som både høres og benyttes i stor udstrækning i skole- og uddannelsessammenhænge.

Begreberne er ikke nye! Vygotskij arbejdede med det for mere end hundrede år siden, Bruner allerede fra midten af 1950’erne og det ser ikke ud til at metaforerne forsvinder lige med det samme for der bliver arbejdet videre med det den dag i dag.

Udfordringen ved at benytte sig af netop metaforer til at angive handlemønstre, strukturer og tilgange har den ulempe, at det kan blive usikkert eller vanskeligt gennemskueligt, når vi bruger begreberne. Dette gør sig naturligvis også gældende, når vi bruger den ind i en sammenhæng, som Flipped Learning, der ej heller er et fasttømret eller låst begreb.

Som udgangspunkt, så angiver stillasering læringsområde, som ikke umiddelbart eller individuelt kan mestres af den enkelte elev.

Dog hvis man i fællesskab med en anden, som allerede mestrer eller forstår området, så kan eleven støttes til læring indenfor det givne område. Denne “en anden” behøver ikke nødvendigvis at være en lærer eller en voksen, men afgørende for denne læring er en “støtte”, en såkaldt “stilladsering” eller på engelsk “scaffolding”, hvor ex. eleven kan opnå at lære det, som ellers ville være umuligt eller meget vanskeligt og tidskrævende alene.

Jan Tønnes Hansen og Klaus Nielsen har skrevet: “Ikke blot stiller det store krav til læreres faglige kunnen. De skal yderligere kunne sætte sig i den enkelte elevs sted i en sammenhæng, hvor der er stor forskel på, hvor eleverne er henne, såvel angår deres evner, færdigheder og kunnen som deres motiver for at være i skolen og for at lære noget…” (Hansen og Nielsen 1999,

nnemfører den motiverende

undervisning. Undersøgelsen gennemføres

 

 

At det er vanskeligt er altså ikke nogen hemmelighed! Der er tidligere blevet skrevet om vigtigheden af at stilladsere både arbejde og videoer, også når det handler om Flipped Learning (Hachmann og Holmboe, 2014).

 

Der er blevet lavet to videoer, som giver et godt overblik på hvad stilladsering omhandler, og hvordan det kan være katalysator og medvirke til at skabe gode og overskuelige læringssituationer – også når der indgår Flip, video og andre materialer. Se linket

13–14.

https://www.youtube.com/watch?v=oC41ApSWAkk

 

Eksempel kan være at eleven får hjælp fra underviseren – som så kan udføre det på egen hånd efterfølgende dag. Eleven er blevet stillaseret i sin udvikling – eleven skal ikke bare støttes men også udfordres i elevens egen sværhedsgrad.

 

UDFORDRING:

Der stilles krav til:

·       Lærerens faglighed

·       Læreren skal have indsigt i elevens evner, færdigheder, kunnen og kompetencer

·       Motiv (hvordan eleven lærer)

 

 

 

DOBBELT SIGTE MED STILLASERET OG STILLASEREND:

 

Beskrivelse af stilladsering

Stilladsering, scaffolding (på engelsk) eller zonen for nærmeste udvikling (Nuzo) er begreber, som både høres og benyttes i stor udstrækning i skole- og uddannelsessammenhænge. Begreberne er ikke nye! Lev Vygotsky arbejdede med det for mere end hundrede år siden. Når man producere en video, lavet et tekst eller en anden slags udfordring skal man tænke stillaseret. Dvs. der kan være lavet nogle arbejdsark/notatark eller stillet nogle spørgsmål eller eleven skal selv producerer en video eller skrive ned med et resume at den video eleven har set.

 

 

Når eleven har læst teksten eller set videoen, så er det STILLASEREND for at eleven kan arbejde videre

Dobbeltsigte er noget læren altid skal have øje for!!!!!!

Stillasering med video (mikrolektioner)

Videoforløbet