Differintiering og brug af de didaktiske modeller
Analysemodel
Jeg vil bruge en seance i et fag,
som jeg fast underviser i.
Eleverne på 2. modul (der er 1,2 og
3. modul på fodterapeutskolen), hvor jeg fast underviser i, skal igennem et
kredsløbsprojekt. Jeg omtalte det før i min blog, at de selv skal finde
oplysninger via nettet, kompendiet eller deres erfaring/livserfaring. Jeg er
ikke så kildekritisk, da anatomien ikke ændres med kredsløbet.
Jeg kan se, at eleverne og jeg
arbejder ud fra den dialogisk og polyfonisk didaktisk model
men også at de forskellige undervisningsforme overlapper hinanden.[1]
Jeg opstiller og
udvælger projektet for dem, samt vi skaber fælles viden på baggrund
af elevernes baggrundsviden og egne viden de har fundet frem til.
Min tankegang omkring min
undervisning gør det ikke anderledes end det har gjort tidligere ikke andet end
jeg er blevet bekræftet i at jeg arbejder faktisk i nogle forskellige didaktisk
modeller uden jeg lige har reflekteret over dette.
Jeg differentieringer
min undervisning således, henhold til deres kredsløbsprojekt, at de vil have et
fælles slutmål med dette projekt.
Nogle af
eleverne skal måske fremlægge deres projekt med et rollespil, andre skal hente
deres stof ude på et plejehjem/andre steder, som de så laver video om og andre
skal fremlægge via powerpoint/billeder/andet.
På den
måde bliver eleverne differentieret på forskellige måder til deres fælles
slutmål.
Eleverne
igennem på 2. modul kommer igennem de første tre første kasser i Bloomstaxonomi[2] altså
have kenskab, forståelse, anvendelse og analysere. Hvor de så på det 3.
og afsluttende modul skal kunne kombinere og vurdere ud fra taxonomien.
De to
første kolonner er 1. modul`s trappetrin – de to midterste er 2. modul`s
trappetrin – og de sidste to er på 3. og afsluttende modul`s trappetrin.
Hiim og Hippes didaktiske relations model,
også kaldet helhedsmodel. Denne didaktiske helhedsmodel repræsenterer en bred
analytisk didaktisk opfattelse med et kritisk humanistisk videnskabssyn, hvor
alle undervisningens planlægningselementer er repræsenteret. Derved kommer man
omkring alle aspekter af undervisningen i forberedelsen, og sammenhængen bliver
derved mere overskueliggjort og udgør en helhed.
Modellen
beskriver relationerne mellem følgende elementer:
Læringsforudsætninger
Rammefaktor
Mål
Indhold
Læreprocessen
Vurdering
/ evaluering
Læringsforudsætninger:”De
psykiske, fysiske, sociale og faglige muligheder og problemer
eleven har på forskellige områder i forhold til den
aktuelle undervisning”.
Dvs. elevens forudsætninger for at lære. En skole rummer forskellige elever
med forskellige
personligheder, levevilkår, og kulturelle baggrunde. Det er derfor ligeså
vigtigt at skolen tager
højde for det og forsøger at tilpasse sig og inkludere eleverne som at
eleverne skal tilpasse sig
skolen.
Eksempel: At eleverne har forskellige forudsætninger
for at tage sig en uddannelse – nogle har
måske ikke råd til det. Nogle har måske ikke de samme muligheder
for at få støtte hjemmefra
som andre.
Rammefaktorer: ”Rammefaktorer er
altså forhold, som kan fremme eller hæmme undervisning
og læring på mange forskellige måder”.
Der findes forskellige rammefaktorer i en skole. Der er dem der er bestemt
af samfundet eller
ledelsen som ikke kan ændres f.eks. økonomi, bevilling, skolens regler,
lokalmiljø, tidsplan
m.m. Der er også dem man som underviser eller eleverne selv kan gøre noget
ved f.eks. hvis
måden eleverne sidder på er uhensigtsmæssig, kan man vælge at rykke
bordende om. Som
underviser er det nemt at ”se sig blindt” på disse rammefaktorer og derfor
ikke forsøge at se om
det kunne lade sig gøre at ændre rammerne for undervisningen.
Eksempel: Det er nemt at give skylden på andre
mennesker eller ting f.eks. ”Jeg har ikke så
meget tid fordi jeg skal dyrke sport”, ”min familie
støtter mig ikke i min uddannelse”,
Mål: Mål kan forstås både
som de mål lovgivningen har sat for uddannelsen og de mål skolen
og underviseren sætter for undervisningen. uddannelsesordning sætter nogle
mål og rammer
som skolen og undervisere derefter skal indfinde sig under. Derefter sætter
underviseren mål for
undervisningen. Eksempel: Det kan være svært at
skulle opnå sit mål. Der kommer input fra alle
sider om hvordan du bør opnå det – lovgivningen,
uddannelsesordning
Indhold: Mål er med til at sige
noget om formålet med undervisningen mens indholdet siger
noget om hvad undervisningen indeholder. Det er ud fra de mål man sætter
for undervisningen
at man kan planlægge undervisningens indhold, og læreren er derfor nødt til
at tænke ”Hvordan
når jeg det her mål?”.
Eksempel: Det samme gælder når du vil opnå noget. Du
er nødt til at sætte dig et mål for hvor
meget af vil du opnå, og hvor hurtigt du gerne vil
have det skal gå. Ud fra det skal du så finde
ud af hvordan du bedst kan opnå det mål du har sat dig
– f.eks. hvilken læringsform lærer du
bedst fra?
Læreprocessen: er den metode
underviseren og eleverne vælger at bruge i timerne for at nå
deres mål, samt baggrunden og begrundelsen for dette. Som underviser er det
vigtigt at kunne
begrunde hvorfor du har valgt at bruge netop den metode i undervisningen.
Der kan ofte opstå
uenighed og kollegaer kan stille spørgsmålstegn ved dit arbejde, og derfor
er det godt at kunne
begrunde og argumentere for sine valg. Metoden i undervisningen er også med
til at
bestemme, hvor vidt eleverne finder undervisningen spændende eller ej, og
det er derfor nødvendigt som underviser at tænke nøje over hvilke metoder du
vil gøre brug af for at fastholde eleverne i
undervisningen. Det samme gælder vores målgruppe.
Eksempel: Ligesom i indholdet, gælder det for den elev
at tænke over hvordan han/hun kan
blive bedre, og finde nogle strategier for at holde
sig motiveret.
Vurdering: Vurdering kan betyde
mange ting, og der er mange forskellige former for vurdering
i en skole. Eleverne bliver vurderet ved prøver og eksamener om de har lært
det de skal, men
også underviserne bliver på den måde vurderet om de har nået deres mål for
undervisningen.
Hvis ikke eleverne klarer sig godt til prøverne, bliver der kigget på
underviseren og de mål,
rammer han/hun har sat for undervisningen. Derefter kan der ses på skolen
som læringsrum,
på skolens mål, forventninger og rammer for undervisningen, om det har
betydning for elevernes manglende kundskaber
Man er også nødt til at vurdere når man skal blive
bedre til sig. Når man ikke har opnået sit mål
er den man nødt til at tænke over hvad der er gået
galt, om der er noget man skal ændre på.
Læringsforudsætninger
Undervisningsmaterialet
til forløbet er udviklet under hensyntagen til vores elever, idet de er voksne,
selv har valgt uddannelsen og kommer med forskellige uddannelses- eller
erhvervsbaggrunde, hvilket betyder, at bl.a. fagsproget kan være en udfordring
for dem. I følge Illeris, Wahlgreen,
Hiim og Hippe lærer voksne mest, når det giver mening, når de kan anvende
det tillærte i praksis, når de medinddrages og får medansvar.
Illeris´
tre grundlæggende læringsdimensioner inddrages ligeledes i udvikling af
undervisningsmaterialer og planlægning af forløbet. De tre dimensioner er
følgende:
- Den indholdsmæssige (kognitive og motoriske) dimension, der drejer sig om tilegnelsen af det, der læres.
- Den dynamiske (følelses-, viljes- og motivationsmæssige) dimension, der drejer sig om drivkraften.
- Den sociale (samspils- og samfundsmæssige) dimension, der drejer sig om samspillet mellem individet og omgivelserne. Tilsammen udvikler disse dimensioner vores viden, færdighed og forståelse, som er lig med kompetencer.
Forudsætningerne
for de elever, der deltager i dette tværfaglige forløb er, at de har gået på
uddannelsen i seks måneder, og derfor kender de både fagsproget. De kender til
kredsløbssygdomme, fortage stratificering vha. test fortaget på klinikken og
stratificere patienter ud fra deres kompetence i dette forløb korrekt, samt
vejlede patienter individuelt.
Gennem
formativ- og summativ evalueringer samt løbende evalueringer og observationer
har lærerteamet kendskab til deres faglige og sociale kompetencer, hvilket
danner baggrund for sammensætningen af heterogene grupper og
udlevering/anvendelse af differentierede undervisningsmaterialer.
Jeg synes denne didaktiske model
Blended Learning fra Karsten Gynther fortæller rigtig meget om hvordan
undervisning forgår i den digitale verden. [4]
Det kan godt være en jeg tænker
fremover undervisningen vil bliver baseret måske sammen med Pasgaards.
Samme tid og samme sted – synkron 
kommunikation
Synkron kommunikation
Forskellige steder/forskellige arbejdstider –
Samme tid /forskellige steder
asynkron kommunikation
Denne model SAMR kommer vidt omkring med hvad vi kan byde på i vores undervisning. Hvordan vi kan skabe en ny og forbedret digitaliseret læreringsprocess for vores elever. Det betyder at undervisningen bliver mere differenceret og kan fange flest mulige læringstile.
Modellen består af 4 forskellige stadier:[5]
- Substitution – Teknologi indgår som erstatning uden at tilbyde funktionelle forbedringer
- Augmentation – Teknologi indgår som erstatning og tilbyder funktionelle forbedringer
- Modification – Teknologien tillader betydeligt re-design af opgaven
- Redefinition – Teknologi tillader design af nye opgaver, der tidligere ikke var mulige
Forklaring
følger:[6]
Substitionsniveau
S - samme emne på nyt værktøj, gik fra den grønne tavle til
whiteboard.
Augmentationniveau
A - samme emne på ny interaktiv tavle, jeg bruger
funktionerne i tavlen til af formidle budskabet.
Modificationsniveau
M - jeg kan bruge videoklip fra Youtube til at
fortælle om et emne vi skal gennemgå i undervisningen. Det kan
være Kahoot jeg kan bruge osv
Redefinitionsniveau
R - på dette niveau er vi (eleverne/jeg) ikke endnu. Dette niveau er jeg helt vild med. Altså når der
opstår HELT nye muligheder, opgaver og produkter pga. digitale værktøjer.
Jeg kunne godt se eleverne
arbejde med eksempelvis de forskellige projekter jeg har og muligvis
lave en bog, video eller lignende med links eller QR-koder til brug i teorien.
Eksempelvis når vi
tager en iPad i hånden og ikke bare bruger den til at skrive på eller som
kamera, men bruger den til fx at skabe en interaktiv bog med videoer og links.
En bog, som fx postes online og modtager feed back og skaber ny kollaborativ (fælles)
læring.
[1] https://www.edidaktik.dk/it-didaktisk-model
[2] https://primus.systime.dk/index.php?id=230
[5] http://www.indskolingsapps.dk/digital-kompetence/samr-modellen/
Kommentarer
Send en kommentar