Didaktisk Design / kort intro til fodterapeutuddannelsen

Først en kort introduktion til fodterapeutuddannelsen i Danmark, herunder opbygning af selve uddannelsen, undervisernes og elevernes kompetencer og fodterapeutens arbejdsvilkår.

Der er 2 skoler i Danmark, en i København og en i Randers. Uddannelsens forløb er på 18 måneder fordelt på tre semestre á 20 ugers varighed med en timefordeling på 1 til 3 mellem teori og praktik. Der optages 3 hold om året fordelt på følgende måde: 2 hold i sommerhalvåret og 1 hold i vinterhalvåret.

Eleverne kommer med forskellig uddannelses- og erhvervsbaggrund fra hele Norden under forudsætning af, at de kan tale og skrive dansk. Deres alder spænder fra 18 til 64 år, og det er hovedsageligt kvinder med en gennemsnitsalder på 30+.

Ved afsluttet uddannelse skal eleverne bestå en samlet problemorienteret projektopgave indeholdende alle fag, såvel teoretiske som praktiske. Derfor er det vigtigt igennem uddannelsen at bevidstgøre eleverne om problemorienterede arbejdsformer. Eleverne skal efter endt uddannelse også kunne arbejde problemorienterede, som selvstændigt udøvende med faget og/eller indgå i praksisfællesskab inden for sundhedssektoren.

I modsætning til erhvervsuddannelserne foregår praktikken på fodterapeutskolerne. Fodterapeutuddannelsen er en selvstændig ungdomsuddannelse, som læner sig op ad EUD uddannelserne i struktur. Uddannelsen består af følgende fag: Bl.a. Fodterapi, indlægsteori, anatomi, ortopædi, dermatologi og neglebøjler.

Del 1

Lipodermatosclerose

Min didaktisk udfordring i en af mine undervisningsseancer er, at eleverne enten ikke er IT rustet og de har forskellige diagnoser, eller også er der så stor aldersniveau forskel. Eller også er mine elever mere kompetente i den digitale verden end jeg. Der skal rigtig meget didaktik og ikke mindst differenceret planlægning ind. Eller jeg føler lidt at mine elever nogle gange måske ikke får den rette støtte til deres undervisning og jeg måske ikke er fuldt kompetent til opgaven.


Problemstillingen er følgende,  1) jeg skal bruge tid og energi fra de " gode " elever på at få samlet de "svage" op  2) dem der kommer forberedt kan godt føle de mister noget ægte læringstid. Enten pga de andre ikke er forberedt eller de ikke kan finde ud af at surfe rundt på T-Learn. 3) De kan simpelthen ikke følge undervisningen, hvis vi surfer rundt på T-Learn. Eller 4) underviser (jeg) er utilstrækkelig i digitale teknologier.
 De ligger meget forskelligt aldersmæssig, samt med deres faglige kompetence og ikke mindst deres livserfaring/baggrundsviden i deres liv - andre kommer næsten lige fra skolebænken.






Jeg vil tage udgangspunkt i et af mine undervisningsseancer hvor mine elever selv skal finde oplysninger/materiale/lave research til et kredsløbsprojekt. De får nogle enkelte oplysninger fra underviser, samt det de har i deres kompendie og noget af materialet ligger også på T-Learn, ellers er det ude og hente oplysninger. Derfor kan de forskellige gruppesammensætninger være en udfordring at få lavet. Da nogle af de lidt bedre elever måske ikke gider at bruge tid og energi på at samle dem op som ikke kan IT så godt eller kommer uforberedt.




Jeg ser frem til kun at kunne blive klogere på den digitale verden. Udnyt ressourcerne derude og finde rundt. Om det er platform, IPad, YouTube, iMovie, Facebook, smartboard eller hvad det er så er det noget jeg ser frem til at dygtiggøre mig i inden for dette felt.


Nogle af de refleksioner jeg vil gøre mig kunne være noget af dette indhold, som kan være med i min planlægning
– metoder
– organisering
– materialer
– tid.


Inden jeg går i gang med undervisningen, vil jeg have gennemtænkt ”Hvad er det, jeg vil have, at eleverne skal have ud af det?” Jeg lægger undervisningen tilrette, så de enkelte elever har mulighed for at gå til opgaven, så de selv kan honorere den. Men hvordan???????






Jeg tænker, at digitale teknologier kan skabe en undervisningsform der kan kvalificere de fleste elever og hvor eleverne kan bruge det som understøttende undervisning. Flipp Classroom er en metode som kan benyttes af alle og når som helst. Tænker at Flipp Classroom er en metode til klinik undervisningen, da det vil være rigtig godt, at vise de forskellige behandlinger på video. De kan arbejde med opgaven 24-7 uden underviser, de kan få det ind visuelt og bruge det igen og igen. Uanset hvor dygtig en elev er, så er det en god indgangsvinkel til læring.  Mange har brug for at se videoen igen og igen og evt. kunne sætte på pause for at fange den rette vinkel osv.




Mit 2. forløb i en undervisningsseance på klassen.

Jeg startede et nyt hold op, hvor jeg bruger platformen T-Learn ( T-L) til at gennemgå mit undervisningsforløb med dem. Jeg arbejder med PowerPoint og smartboard. Jeg bruger projekter på smartboard når jeg skal fremvise noget. Jeg kan rigtig godt lide at bruge den, da det er nemmere og bedre for eleverne at følge med. Jeg kunne rigtig godt tænke mig bruge pennene til smartboard, når jeg skal indtegne på et diagram. Det er enkelt og hurtig at kunne fremvise eller markere noget uden det bliver gnidret.




Jeg brugte Blooms taxonomi, da jeg gennemgik uddannelsesordningen med dem, det giver dem et overblik over, hvor er målet er og hvordan kommer de dertil. Jeg kan godt lide Blooms teori, fordi den arbejder sig ud fra et kognitivt område -  altså det handler om evnen til at "tænke et område igennem". Det kognitive kredser nemlig om viden og forståelse for et emne.


Blooms taksonomi arbejder med seks kategorier, men det er til om med syntese de når på 2. modul

Min begrundelse for Web 2,0 E-læring er følgende:


1) Det understøtter og kvalificerer underviserens arbejde


2) Mulighed for organisering af fleksibel undervisning


3) Didaktiske fordele


4) Motivation og forudsætning hos den lærende


5) Kompetencebehov i fremtidig arbejdsliv
6) Overskuelighed




Didaktisk design Del 2:
Målet vil være, at mine eleverne skal være mere rustet til den digitale verden




Jeg vil bruge mere tid i den digitale verden, så min undervisning kan blive understøttet af det.
Når jeg skal have teori med dem, så vil de kunne de blive mere forberedt, så det lettere hverdagen for både elever som lærere.





Mine teknologier
Det kan være mere video altså Flipp Classroom, QR kode hvor de bliver henvist til undervisningen/kompendiet m.m, så jeg ikke skal gentage mig selv hele tiden = mere ægte læringstid
 
Udfordringer ifm min undervisning kan bl.a. være, når jeg skal til at anvende de nye

teknologiformer. Dels fordi jeg ikke føler mig særlig stærkt til brug af IT i min undervisning

(det skal siges jeg er blevet stærkere siden starten af uddannelsen "Digital teknologi.")
og dels fordi vores elevers aldre hovedsageligt er 30+ og de har heller ikke af vane at anvende
pc, smartphones og lignende. Jeg vil systematisk og velovervejende inddrage teknologien i
form af lyd- og videooptagelser (primært) i min undervisning.
Min nuværende undervisning er hovedsageligt baseret på monologisk undervisning og
”mesterlære” undervisning, når eleverne skal kunne udføre innervatinstest på patienterne.

 

 

 

Formål med at producere video i ens undervisning kan være følgende:

 

Eleverne får mulighed at høre/se lektionen forud for undervisning.

 

Video som repetition

 

Kan visualisere undervisningen.

 

Kan synliggør målet og formålet.

 

De kan være understøttende og kompenserende.

 

Kan være informativ og instruktive.

 

Den lærende har nemmere at lære, hvis både lyd og billede bringes i spil i og med videoen kan 

åbne flere inputkanaler.

 

Videoen som læringsressource.

 

Den flytter kommunikationen fra at være sprogbaseret til at være visuelt orienteret.

 

Video er en form for ”literacy” kommunikationsform.

 

Eleverne kan være frie fra underviser og kan selv udføre innervationstest i klinikken på deres patient

Skaber mere tid til underviseren og eleven

 

 

 

Forudsætning for videoskabelse:

 

Den bør være genkendeligt, genanvendeligt og skal kunne inddrages i mange forskellige sammenhænge og på mange forskellige niveauer.

 

Bør ikke gives mange informationer på én gang.

 

Forstyrrende og uvigtige elementer bør elimineres.

 

 

 

Udfordringer ifm video:

 

Kendskab til anvendelse og IT-teknologier.

 

Irrelevante informationer, der fjerne fokus fra det centrale i indholdet.Brug af mange farver eller grafiske elementer. 

Brug for mange usammenhængende semiotiske ressourcer ( tegnsystem / kultur tegn) på én gang.

 

Dårlige optagelse med eks. forvrænget billede, lyd eller dårlig lys.

 

Brugen af andres videoer.

Jeg vil gå i dybden med F.C. og henviser derfor til min tidligere blog, hvor jeg overordnet beskriver F.C. Desuden vil jeg fordybe mig i Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel, evaluering og differentiering i min undervisning og ifm. min eksam.

 

 

Jeg anvender allerede CL- struktur og derfor får de stærke elever lov/mulighed at vidensdele.

både den teoretiske og den praktiske del af undervisningen. Ulempen kan være at de stærke elever ikke bliver stimuleret/udfordret nok ved denne struktur. Af fordelene ved CL overordnet kan man nævne , at eleverne sammen har mulighed at differentiere emnerne, opgavernes art, materialer og metoder til løsning af problemstillingerne.

 

Jeg er stor tilhænger af tværfaglig undervisning og vidensdeling i og med et tværfaglig undervisning sætter fokus på bl.a. følgende:

 

Lærernes kompetenceudvikling, vidensdeling.

 

Lærernes kollegiale relationer og trivsel.

Sammenhæng og progression af indholdet i elevernes uddannelsesforløb.

Læringsmiljøet, det sociale aspekt og fastholdelse.

Undervisningen kan opleves relevant og praksisnær.

 Vidensdeling kollegerne imellem. Ved at fordyber og øve mig i forskellige digitale teknologier vil jeg være i stand til at styrke min kompetence og dermed bliver udfordringer fremover minimeret. Derudover har jeg mulighed at videregive mine kompetencer til mine kolleger.