Didaktisk Design / kort intro til fodterapeutuddannelsen

Først en kort introduktion til fodterapeutuddannelsen i Danmark, herunder opbygning af selve uddannelsen, undervisernes og elevernes kompetencer og fodterapeutens arbejdsvilkår. Der er 2 skoler i Danmark, en i København og en i Randers. Uddannelsens forløb er på 18 måneder fordelt på tre semestre á 20 ugers varighed med en timefordeling på 1 til 3 mellem teori og praktik. Der optages 3 hold om året fordelt på følgende måde: 2 hold i sommerhalvåret og 1 hold i vinterhalvåret. Eleverne kommer med forskellig uddannelses- og erhvervsbaggrund fra hele Norden under forudsætning af, at de kan tale og skrive dansk. Deres alder spænder fra 18 til 64 år, og det er hovedsageligt kvinder med en gennemsnitsalder på 30+. Ved afsluttet uddannelse skal eleverne bestå en samlet problemorienteret projektopgave indeholdende alle fag, såvel teoretiske som praktiske. Derfor er det vigtigt igennem uddannelsen at bevidstgøre eleverne om problemorienterede arbejdsformer. Eleverne skal efter endt udda...